Bethania IMU - Du står ikke alene

Bethania IMU er en del af Indre Mission i Danmark. Bethania IMU er blot én enkelt IMU-forening ud af adskillige i Danmark.


I Bethania IMU siger vi at: Du står ikke alene
Det ønsker vi at vise igennem et åbent og ærligt fællesskab.

Derfor arbejder vi med bl.a.:

  • Medvandring - fordi vi alle har brug for at snakke om dybe og personlige ting
  • Jesus-centreret forkyndelse - du skal vide, at du aldrig står alene ift. Jesus
  • Fællesspisning - vi ønsker at have et fællesskab der er mere end torsdag aften
  • Bethania-aftner - her kan din smågruppe præge aftenen med hvad der fylder hos jer 

 

Bethania IMU består i øjeblikket af ca. 40 unge mennesker mellem 20 og 27 år – vi er en blandet flok med studerende og færdiguddannede m.m. Vi mødes hver torsdag aften kl. 19.30 for at høre Guds Ord og dele liv og hygge os sammen.

Smågrupper

Smågruppen er et lille forum på 5-8 personer, som giver mulighed for at læse i Bibelen sammen med andre unge og tale med hinanden om, hvad vi tror på. Derudover er det et lille overskueligt fællesskab, hvor det er lettere at komme ind på livet af hinanden end i det store fællesskab.


Ud over det faste program mødes vi til mange andre arrangementer i og udenfor Bethania; fx caféaftener i Bethania, kirkefrokoster og udflugter.

Du er hjerteligt velkommen til at kigge forbi i Bethania IMU og blive en del af fællesskabet – vi glæder os til at se dig!

Kontakt meget gerne formand Kristian Cæsar Kruse, hvis du har spørgsmål!
- eller besøg os på Facebook

Bibelord fra JesusNet

 
Previous
Ses vi til sommer?

24.03.2019

Ses vi til sommer?

IM's bibelcampinger er ferie med Jesus i fokus og spændende aktiviteter for alle aldre. Se hvor og hvornår på bibelcamp.dk. læs mere

Rådgivning om følelser, krop og sex

25.01.2019

Rådgivning om følelser, krop og sex

Kig forbi adamogeva.dk. Find svar i temaer og arkiv eller stil et spørgsmål til brevkassen. læs mere

Find svar på Jesusnet.dk

25.01.2019

Find svar på Jesusnet.dk

Kan og ved Gud alt? Var Jesus vegetar? Hvad siger Bibelen om engle? Jesusnet.dk giver svar på disse og mange andre spørgsmål. læs mere

Next
    • Aarhus, Bethania IM
    • Bethania Århus
    • Ivar Huitfeldts Gade 22, 2.
    • 8200 Århus N